• GU's Facebook side
  • Intranettet Viggo

Vedtægter

Vedtægter for Vivild Borger & Handel

 

§1 Foreningens navn:

"Vivild Handel og Borgerforening" - Tidligere stiftet under navnet "Vivild og Omegns Borger- og Håndværkerforening" d. 4/2 1918, med navnændring d. 13/4 2004 til "Vivild og Omegns Borgerforening" og nu sammenlagt med "Vivild Handelsstandsforening".

 

§2 Foreningens formål:

Formålet er at arbejde for, at Vivild og omegn er et godt bosted med livskvalitet for alle uanset alder. At varetage borgernes interesser og fremme en positiv udvikling i nærmiljøet.

 

§3 Medlemsforhold:

Alle private personer, der er fyldt 18 år og har betalt kontingent i dette eller sidste regnskabsår (1/5-30/4) er medlemmer af foreningen. Derudover er alle handlende, håndværkere, andre erhvervsdrivende og ledende af liberale erhverv, der har betalt kontingent jf. ovenstående medlmemmer af foreningen. 

Endvidere kan bestyrelsenved enstemmig beslutning optage andre, når den finder anledning dertil, selvom vedkommende ikke måtte opfylde de foranstående betingelser.

Sidst - medlemmer som ikke mere er aktive erhversdrivende, ændres til privat medlem med tilretning af kontingent efter førstkommende generalforsamling.

 

§4 Kontigent:

Der vil blive differenciering på det årlige kontingent således: 

- Privatpersoner 100 kr.

- Erhverv med butik 600 kr.

- Erhverv uden butik 300 kr.

Kontingent reguleres ved generalforsamling ved simpelt flertal og opkrævningerne udsendes i september måned.

 

§5 Foreningens ledelse:

Uden ansvar over for generalforsamlingen ledes arbejdet af en bestyrelse på fem personer, som vælges på generalforsamlingen for en to-årig periode, i det der skiftevis afgår to og tre medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig senest otte dage efter generalforsamlingen. Bestyrelsen vælger en kasserer, evt. udefra, der fører foreningens regnskaber og forelægger dem på generalforsamlingen, Endvidere sørger kasseren for opkrævning af kontingent og for diverse betalinger foreningen måtte have. Kasseren kan disponere over foreningens konto alene.

Den samlede bestyrelse har ansvaret for forsvarlig anbringelse af foreningens midler. Blandt bestyrelsen udpeges en sekretær, der fører protokol over beslutninger på møder og på generalforsamlinger. Protokollen underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

En kopi af den underskrevne protokol fra generalforsamlingen, afleveres til foreningens pengeinstitut tillige med to stk. legitimation på en evt. nyudnævnt kasserer.

 

§6 Foreningens midler:

Alle foreningens midler anvende til almennyttige formål.

 

§ 7 Generalforsamlingen:
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i maj måned. Annoncering sker på facebook senest 14 dage før den afholdes. Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller mindst 10 medlemmer ønsker det. Alle medlemmer kan få forslag behandlet på generalforsamlingen blot de skriftligt er formanden i hænde senest tre dage før generalforsamlingen afholdes. 

Alle afstemninger kan foregå ved håndsoprækning, men hvis blot et enkelt medlem ønsker det, er der skriftlig afstemning. Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 

Dagsordenen skal mindst bestå af følgende punkter:

1. Valg af dirigent og stemmetællere

2. Aflæggelse og godkendelse af formandens beretning
3. Aflæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab og orientering om næste års budget
4. Indkomne forslag - samt fastsættelse af næste års kontingent

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen (jf. § 5) samt minimum en suppleant

6. Valg af to revisorer 

7. Evt.

 

§8 Foreningen er forpligtet til vedligeholdelse af grund og "V" (ved udkørsel fra Vivild mod vest).

 

§ 9 Foreningens ophør:

Foreningen kan opløses, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer derfor på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Der skal samtidig træffes besluytning om foreningens midler, der udelukkende kan anvendes til almennyttige formål.

 

Vedtaget på generalforsamling i Vivild 27. april 2012.

Disse vedtægter afløser vedtægter fra den 13. maj 2004.

 

Underskrevet af bestyrelsen.